12. maj 2026
Ancestry lader brugere undersøge deres fortid, finde deres forfædre og samarbejde med andre for at dele forskning og gøre rigere opdagelser.
Hvilke oplysninger har Ancestry om ikke-Ancestry-brugere?
Der er to primære informationskilder om ikke-Ancestry-brugere:
1. Brugerindhold. Dette omfatter indhold, som brugere har uploadet til deres stamtræer, såsom fotos, navne, fødselsdatoer, steder, vigtige begivenheder, historier og andre materialer
2. Historiske optegnelser. Dette omfatter optegnelser, som Ancestry har indhentet fra tredjeparter (f.eks. optegnelser fra arkiver eller optegnelser, der opretholdes af lokale myndigheder, såsom fødsels-, vielses- eller dødsoptegnelser, optegnelser over militærtjeneste eller folketællingsoplysninger), der kan vedrøre levende personer, både brugere og ikke-Ancestry-brugere.
Stamtræer
Ancestry giver brugere mulighed for at oprette stamtræer for at vise familieforbindelser. Dette indhold tilføjes af brugere under slægtsforskning og bruges til at registrere og dele deres opdagelser.
Da Ancestry formidler kollaborativ slægtsforskning, opbygning af stamtræer og forbindelse mellem fællesskaber, anser Ancestry behandlingen af oplysninger om levende mennesker, der tilføjes af brugere på sine tjenester, for at udgøre en legitim interesse.
Ancestry hjælper brugere med at beskytte levende personers oplysninger gennem forskellige kontrolforanstaltninger:
Fortrolighed som standard: Når en Ancestry-bruger føjer en person til et træ, angiver de, hvorvidt den pågældende person er levende eller død. Levende mennesker er som standard private.
Synlighed: Levende mennesker er kun synlige for ejeren af træet og personer, som ejeren af træet deler det med som “redaktør”, eller som ejeren af træet giver tilladelse til at kunne se træets levende personer. Alle andre brugere vil se den levende person markeret som “Privat”. Oplysninger om levende personer (herunder ikke-brugere) kan være synlige, hvis de er inkluderet i et offentligt mediegalleri, eller hvis brugere vælger at udgive oplysningerne uden for deres træ.
Private/offentlige træer: Ancestry giver brugere fleksibiliteten til at indstille deres stamtræer til enten offentlige eller private. Offentlige træer giver andre brugere mulighed for at samarbejde og finde fælles forfædre. Brugere kan også formidle forskning ved at sende meddelelser til hinanden eller kommentere på optegnelser.
Historiske og offentlige optegnelser
Langt størstedelen af optegnelserne på vores tjenester vedrører afdøde personer. Nogle optegnelser kan dog stadig indeholde oplysninger om levende enkeltpersoner, og ofte er disse oplysninger allerede blevet offentliggjort af arkiver, statslige institutioner eller andre grupper.
I lighed med de oplysninger, der tilvejebringes af Ancestry-brugere gennem deres stamtræer, påberåber Ancestry sig også sine legitime interesser ifm. behandling af personoplysninger fra arkiver og andre kilder. Disse optegnelser anskaffes ofte af vores indholdsanskaffelsesteam, som køber eller licenserer rettighederne til at indsamle, opbevare, udgive og behandle arkivindhold gennem Ancestrys tjenester. Før vi udgiver oplysninger, overvejer vi en række faktorer, herunder brancheretningslinjer, regler, bedste praksis, love og forordninger, samt brugerbehov, samtidig med at vi sikrer, at vi afvejer enkeltpersoners interesser, rettigheder og frihedsrettigheder i forhold til andre interesser.
Ancestry har ikke-Ancestry-brugeres DNA i vores AncestryDNA-database. Du skal være registreret Ancestry-bruger og have taget en AncestryDNA-test for at Ancestry kan have DNA-data om dig.
For information om, hvordan du anmoder om sletning af oplysninger, som du finder på vores websted om dig eller personer i din husstand, skal du klikke her.